Nyheder
22. juni 2010
Konflikten i Svendborg er slut
Den 21. juni blev Taxibranchens Arbejdsgivere og 3F Transportgruppen enige om at afslutte den 2½ måned lange konflikt i Svendborg. Aftalen er således: Odense overenskomsten er fremover også gældende i Svendborg. Der tilføjes nogle rettelser til Odense-overenskomsten, herunder præciseres afleveringsfrist på lønsedler og at væsentlige ændringer i vagtplaner skal ske med opsigelsesvarslet. Derudover er det beskrevet hvordan man skal forholde sig i forhold til garantiløn i forbindelse med overgang til ferie. Der skal efterfølgende laves en ny samarbejdsaftale med chaufførklubben ved Svendorg Taxa.
Der er indgået en hensigtserklæring med henblik på, at man indtil næste overenskomst undersøger muligheden for at lave en fælles områdeoverenskomst, der gælder for hele Taxa Fyns arbejdsområde.
Konflikten stopper ved arbejdstids begyndelse den 23. juni 2010.
